Hillerød
Fredensborg
Psykisk vold i parforhold er en form for følelsesmæssig manipulation, der har til formål at kontrollere, begrænse eller nedbryde en anden persons selvværd. Selvom psykisk vold ikke efterlader synlige ar, kan de psykiske ar være dybtgående og påvirke offeret livet igennem. Udsættes man for psykisk vold i barndommen, kan det præge personligheden og relationer langt ind i voksenlivet. Som voksen kan konsekvenserne være langvarige og svære at bearbejde, selv med professionel hjælp. Psykisk vold nedbryder selvværdet, svækker dømmekraften og forstyrrer intuitionen, hvilket gør offeret sårbart og afhængigt af udøveren. Gaslighting er en central metode i psykisk vold, hvor udøveren manipulerer offerets opfattelse af virkeligheden, hukommelse og vurderingsevne. Formålet er at opnå kontrol over offerets tanker, følelser og adfærd. Dette sker gennem løgne, benægtelser, fornægtelser og manipulation, som konstant skaber forvirring og usikkerhed hos offeret.
Psykisk vold følger ofte et mønster med tre faser: Honeymoon fasen, Devalueringsfasen og Kasseringsfasen. Forståelsen af disse faser kan hjælpe dig med at identificere og håndtere psykisk vold i parforhold. Honeymoon fasen I Honeymoon fasen oplever offeret typisk udøveren som kærlig, opmærksom og betænksom. Udøveren giver komplimenter, gaver og nærvær, hvilket får offeret til at føle sig elsket, attraktiv og værdsat. Det skaber en følelsesmæssig afhængighed, hvor offeret forbinder udøverens manipulation med kærlighed. Dette kan føles som et perfekt forhold, men bag facaden planlægger udøveren allerede kontrol og dominans. Mange oplever her, at de hurtigt bliver afhængige af udøverens opmærksomhed og bekræftelse. Devalueringsfasen Når udøveren føler sig sikker på offerets afhængighed, begynder Devalueringsfasen. Udøveren skifter karakter og bliver kold, kritisk og kontrollerende. Offeret oplever nu kritik, ydmygelse, nedgørelse og psykisk manipulation. Gaslighting intensiveres, og offeret tvivler på sin egen dømmekraft, hukommelse og følelser. Mange føler sig træt, drænet og isoleret. I denne fase forsøger udøveren at få fuld kontrol over relationen ved at fremkalde skyld, skam og forvirring hos offeret. Offeret tilpasser sig udøverens luner og undertrykker egne behov for at undgå konflikter, hvilket fører til, at man langsomt mister sig selv. Voldsomme reaktioner, manipulation og løgne bliver en del af hverdagen, og det kan være svært at forstå, hvorfor forholdet ændrer sig så drastisk. Kasseringsfasen I Kasseringsfasen er udøveren klar til at afslutte relationen. Offeret oplever nu afvisning, følelsesmæssig kulde og i nogle tilfælde, at udøveren allerede har fundet en ny partner. Denne fase kan skabe stærke følelser af magtesløshed, depression, angst og PTSD hos offeret. Selvværd og tillid er ofte kraftigt nedbrudt, og mange føler sig følelsesmæssigt og fysisk drænede. Selvom eksemplet her tager udgangspunkt i et parforhold, kan psykisk vold forekomme i alle relationer, fx mellem forældre og børn, kollegaer, lærere og elever eller venner.
Symptomer på psykisk vold kan inkludere:
Hvis du kan genkende symptomerne på psykisk vold i din relation, er det vigtigt at søge professionel støtte. Som erfaren terapeut kan jeg hjælpe dig med at:
Formålet er at give dig redskaber til at genvinde kontrol over dit liv, føle dig sikker i dine relationer og genoprette dit selvværd.
Mandag til fredag kl 07.00 – 08.00. (akut)Mandag til fredag kl 08.00 – 17.00. (normal)Telefon: 26 80 58 24 Tider kan herudover bestilles i løbet af dagen – bliver telefonen ikke taget, så læg navn og telefonnummer eller skriv en sms, samt evt. træffetidspunkt – og jeg ringer/skriver tilbage snarest.