Der er noget særligt ved den sidste tid af en graviditet. Barnevognen er bestilt, værelset er ved at tage form, og der er styr på det meste af det praktiske. Men midt i alt det konkrete melder der sig ofte et andet spørgsmål, som er sværere at forberede sig på: Bliver jeg en god forælder? Og kan vi to sammen skabe det, vores barn har brug for?

Det er et spørgsmål, mange kommende forældre bærer stille på – og for nogle vokser det til en egentlig bekymring for slet ikke at slå til. Det er en helt naturlig reaktion. Men netop fordi spørgsmålet fylder så meget, er det værd at give det plads, i stedet for at skyde det til side til efter fødslen.


Barnets fundament dannes tidligt

Et barn har brug for langt mere end mad, søvn og tøj. Allerede som spædbarn begynder det psykiske fundament at tage form: følelsen af at være elsket, tryg og mødt med empati. Dette grundlag lægges i de første leveår, og her spiller forældrene en afgørende rolle – ikke som enkeltpersoner hver for sig, men som det samspil, barnet vokser op i.

Det betyder, at barnets tryghed i høj grad hænger sammen med noget, der ligger før barnet selv: hvordan I to har det sammen, og hvordan I taler til og om hinanden i hverdagen.


I er sjældent så enige, som I tror

Mange par går ind i forældreskabet i den tro, at de er nogenlunde enige om, hvordan deres barn skal opdrages. Virkeligheden viser ofte noget andet. Spørgsmål om grænser, nærvær, rutiner og hvor meget der skal gives efter for, kan vise sig at have meget forskellige svar hos jer hver især – uden at I nødvendigvis har talt højt om det før.

Det er ikke et tegn på, at noget er galt. Det er snarere et tegn på, at forældreskab er et af de områder i livet, hvor vores egne opvækster og forestillinger fylder mest, uden at vi altid er klar over det.


Jeres egen barndom er med i rummet

Det er let at glemme, at man som forælder ikke starter helt forfra. De mønstre, man selv er vokset op med, har det med at melde sig igen – i den måde man trøster, sætter grænser eller reagerer på uro på. Uforløste sår fra egen barndom kan utilsigtet blive videreført, hvis de ikke bliver set og talt om.

Det behøver ikke at handle om en svær opvækst i traditionel forstand. Det kan lige så vel være vante mønstre, man aldrig rigtig har stillet spørgsmålstegn ved, fordi de bare var sådan, det var derhjemme.


Forældrekrisen, der sjældent bliver nævnt

Mange oplever en form for krise i forholdet, når barnet kommer til verden. Søvnmangel, nye roller og langt mindre tid til hinanden lægger et pres på selv stærke forhold. Hvis der i forvejen ligger uafklarede spændinger mellem jer, har de en tendens til at blive tydeligere, ikke mindre, i den periode.

Derfor kan det være en god investering at få talt de ting igennem, mens der stadig er ro og overskud til det – frem for at vente, til I står midt i den nye hverdag.


Hvad kan I gøre nu?

Det behøver ikke være en stor øvelse. Det kan være så enkelt som at sætte tid af til at tale sammen om, hvad I hver især forbinder med en god barndom, hvad I er bange for at gentage, og hvordan I gerne vil møde hinanden, når begge er trætte og pressede. Det er samtaler, der er nemmere at have, før hverdagen med et lille barn for alvor sætter ind.


Hvornår giver det mening at søge hjælp?

Nogle par har brug for et rum udefra til de samtaler – særligt hvis der allerede er spændinger, gamle konflikter eller meget forskellige forventninger til forældrerollen. Det er ikke et tegn på, at forholdet fejler noget. Det er et udtryk for, at I tager den kommende opgave alvorligt.

Hos Pia arbejder vi netop med at hjælpe kommende forældre med at få talt de ting igennem, som er svære at få sagt alene derhjemme, så I står stærkere sammen, når barnet kommer. Hvis det er noget, I kunne have gavn af, er I velkomne til at kontakte Pia for en uforpligtende samtale.


Kontakt Pia Lintrup – Psykoterapeut, Parterapeut og Coach

Fredensborg
Helsingørsvej 7, 3480 Fredensborg

Hillerød
Hansensvej 16 A, 3400 Hillerød

Telefon: 26 80 58 24
Mail: coach@pialintrup.dk