Mange mennesker oplever, at de trods terapi stadig møder de samme udfordringer i livet. Problemer, der burde være løst, dukker op igen og igen. Bag dette kan der ligge komplekse traumer, ofte udviklet i barndommen, eller som følge af langvarig og vedvarende stress.
Kompleks PTSD adskiller sig fra almindelig PTSD, fordi traumet opleves gentagne gange og lagres oven på tidligere traumer. Et barn har fra fødslen specifikke udviklingsbehov, som ideelt set skal opfyldes af forældre eller omsorgspersoner. Hvis disse behov ikke mødes, eller barnet udsættes for fysisk eller psykisk vold, misbrug eller omsorgssvigt, kan komplekse traumer opstå.
Komplekse traumer kan også opstå hos voksne, for eksempel som følge af psykisk vold, stress på arbejdspladsen eller svigtende relationer.
Behandling af komplekse traumer kræver en skræddersyet tilgang. Som specialist tilbyder jeg vejledning og værktøjer til at identificere om du er påvirket af komplekse traumer, forstå hvordan traumerne påvirker dit liv, lære strategier til at håndtere psykisk stress og angst, bryde mønstre med usunde relationer og opbygge selvværd og styrke psyken.
Jeg tilbyder en gratis 15-minutters konsultation, hvor vi taler om dine udfordringer og planlægger, hvordan du bedst kan få hjælp. Send en sms til 26 80 58 24 med emnet "komplekse traumer" og dit navn.