Der plejede at være samtaler i bilen, ved aftensmaden, i sofaen om aftenen. Nu er der korte svar, lukkede døre og en fornemmelse af, at man taler til nogen, der helst vil være et andet sted. Mange forældre til teenagere kender den følelse: barnet er der stadig, men kontakten er blevet svær at få fat i.
Det er en af de mest almindelige sætninger, der bliver sagt i mit konsultationslokale – fra begge sider: “Jeg kan ikke snakke med mine forældre.” Og fra den anden side: “Jeg kan ikke nå ind til mit barn længere.” Det er sjældent, fordi kærligheden er væk. Oftere er det, fordi noget i samtalen er gået i stå.
Hvorfor bliver det sværere netop i teenageårene?
En del af det er helt naturligt. At løsrive sig fra forældrene og finde sin egen identitet er en vigtig del af det at blive voksen. Men løsrivelsen kan for mange familier komme til at ligne afvisning, og det gør ondt at blive holdt på afstand af et barn, man elsker højt.
Samtidig oplever mange unge et pres, som ikke altid er synligt udefra – krav i skolen, sociale medier, venskaber der ændrer sig, og en usikkerhed på, hvem de er ved at blive. Når presset bliver stort, er det ofte hjemme, det trækkes sig sammen – fordi hjemmet er det eneste sted, det er trygt nok at lukke af.
Det handler sjældent kun om det, konflikten ser ud til at handle om
Skænderiet om sengetid, skærmtid eller et rodet værelse er ofte kun overfladen. Under den ligger noget andet: et behov for at blive set som den, man er ved at blive, ikke kun som det barn, man var. Når forældre insisterer på den gamle relation, og den unge er godt i gang med at forme en ny, opstår gnidningerne – ikke fordi nogen gør noget forkert, men fordi begge parter er midt i en forandring.
Hvad kan man gøre som forælder?
Det mest virksomme er sjældent flere regler eller flere spørgsmål. Det er ofte det modsatte: at blive tilgængelig uden at presse på. At vise, man er der, uden at kræve, at samtalen skal ske nu. Mange teenagere åbner sig i sidefaldende øjeblikke – i bilen, ved siden af, uden øjenkontakt – frem for i de store, forberedte snakke.
Det kan også være en hjælp at huske, at grænser og kærlighed ikke er modsætninger. En teenager, der bliver mødt med både tydelighed og ubetinget opbakning, får noget at navigere efter – selv når det ikke ser sådan ud i øjeblikket.
Hvornår kan det være relevant at søge hjælp?
Hvis kontakten har været brudt i længere tid, hvis konflikterne fylder det meste af hverdagen, eller hvis du som forælder oplever, at du ikke længere ved, hvordan du skal nå ind til dit barn, kan et forløb være en hjælp – enten for den unge alene, for forældrene, eller for familien sammen.
Terapi for teenagere og forældre hos Pia Lintrup
I et forløb for teenagere og forældre tilpasses samtalen altid alder og situation – nogle gange med forældrene inddraget, andre gange som et frirum for den unge alene. Målet er ikke at rette nogen, men at genskabe en kontakt, der er gået tabt.
Hvis du kan genkende noget af det, du har læst, er du velkommen til at kontakte Pia for en uforpligtende samtale.
Kontakt Pia Lintrup – Psykoterapeut, Parterapeut og Coach
Fredensborg
Helsingørsvej 7, 3480 Fredensborg
Hillerød
Hansensvej 16 A, 3400 Hillerød
Telefon: 26 80 58 24
Mail: coach@pialintrup.dk