“Det var ikke det, jeg sagde.” “Du overreagerer.” “Jeg prøver bare at hjælpe dig med at se det klart.” Måske kender du en eller flere af den slags sætninger fra dit eget parforhold – ikke som enkeltstående episoder, men som noget der dukker op igen og igen, når I er uenige. Bagefter sidder du med en fornemmelse af at have tabt diskussionen, uden helt at kunne pege på hvornår eller hvorfor. Du går videre til det næste, fordi det er lettere end at blive hængende i en uenighed, som alligevel ender med, at det er dig, der skal forstå det anderledes.
Mange af dem, der sidder i terapi hos mig med spørgsmål om deres forhold, har svært ved at sætte ord på, hvad det egentlig er, der går dem på. Det er sjældent de store, dramatiske konflikter. Det er noget mere stilfærdigt: en tilbagevendende følelse af at være den, der altid ender med at give efter, undskylde eller tvivle på sin egen vurdering.
Hvad er manipulation egentlig – og hvad er det ikke
Alle parforhold indeholder uenighed. Det er ikke i sig selv et problem – det er et tegn på, at der er to mennesker med hver deres oplevelse, der forsøger at blive forstået. Det, der kendetegner en sund uenighed, er, at begge parters version af begivenheden i princippet kan have ret, og at samtalen handler om at finde ud af det sammen.
Manipulation er noget andet. Det handler ikke om at nå frem til en fælles forståelse, men om at få den andens oplevelse til at vige for sin egen – ofte uden at det bliver sagt direkte. Det kan tage mange former, og de fleste af dem er langt mere diskrete end man forestiller sig:
- At flytte målstregen. Du gør det, din partner bad om, men det er pludselig ikke det, der var problemet – der er noget andet, du skulle have gjort anderledes.
- At vende rollerne om. Du rejser noget, der gjorde dig ked af det, og samtalen ender med, at det er din reaktion, der bliver problemet, ikke det, der udløste den.
- At pakke kritik ind som omsorg. Nedgørelse, der formuleres som bekymring eller hjælp, kan være svær at protestere mod, uden selv at virke utaknemmelig.
- At gøre sin egen version til den eneste gyldige. Det kan være alt fra “det sagde jeg aldrig” til en mere generel insisteren på, at din hukommelse eller fortolkning ikke kan stole på – kendt som gaslighting.
Ingen af disse mønstre er automatisk tegn på et usundt forhold, hvis de sker en sjælden gang. De fleste mennesker har på et dårligt tidspunkt sagt noget, der lignede en af dem. Det, der gør forskellen, er, om det er undtagelsen eller reglen.
Det er sjældent entydigt – og det er pointen
Det er fristende at lede efter en liste som den ovenfor og bruge den til at afgøre, om man “er i et manipulerende forhold” eller ikke. Men den slags lister kan ikke stille en diagnose på en relation, og de bør heller ikke bruges til at dømme en partner ud fra enkeltstående episoder.
Det, der faktisk siger noget, er retningen over tid. Går det typisk én vej – er det altid dig, der ender med at tvivle på dig selv, undskylde eller justere din opfattelse, mens din partners version sjældent bliver udfordret på samme måde? Eller er det noget, der går begge veje, afhængigt af situationen? Den slags mønstre er lettere at få øje på bagud end midt i dem, og det er en vigtig grund til, at mange først i et terapirum får sat ord på noget, de har mærket længe uden at kunne beskrive.
Det er heller ikke ensbetydende med ond vilje hos den, der manipulerer. Mønstre af den art stammer ofte fra egen utryghed, kontroltab eller ting, personen selv har lært i opvæksten eller tidligere relationer. Det gør dem ikke mindre vigtige at få øje på i sit eget forhold – men det er en nyttig nuance, hvis man selv genkender sig i den rolle og ønsker at ændre det.
Spørgsmål der kan være værd at sidde med
I stedet for at forsøge at afgøre spørgsmålet en gang for alle, kan det give mere mening at blive nysgerrig på sine egne reaktioner over tid:
- Ender uenigheder som regel med, at det er dig, der justerer din opfattelse af, hvad der skete?
- Forbereder du dig ofte på, hvordan du skal formulere noget, for at undgå en bestemt reaktion?
- Har du talt med venner eller familie om konkrete episoder, og oplevet at de reagerede anderledes, end du selv gjorde i situationen?
- Er det blevet sværere at huske, hvornår du sidst følte dig fuldt hørt i en konflikt?
Ingen af spørgsmålene giver et entydigt svar alene, men de kan være en vej til at få øje på et mønster, man har vænnet sig til ikke at lægge mærke til.
Hvad kan man gøre, hvis noget af det føles genkendeligt
Det første skridt er sjældent en stor beslutning – det er at begynde at tale om det med et menneske uden for forholdet: en ven, et familiemedlem eller en fagperson. Alene det at formulere en konkret episode højt for en anden kan gøre det lettere at se, om det du beskriver bliver mødt med genkendelse eller med undren fra den, der hører på.
Det kan også være en hjælp at give sig selv lov til at reagere på en enkelt episode, uden at skulle vide med det samme, hvad den betyder for forholdet som helhed. Man behøver ikke konkludere noget for at tage sin egen oplevelse seriøst.
Hvornår giver det mening at søge terapi
Terapi er relevant, både hvis I som par ønsker at arbejde med et mønster, I begge kan se, og hvis du som enkeltperson er i tvivl om, hvad du oplever, og har brug for et rum til at få sat ord på det, uden at skulle forsvare eller anklage nogen. I parterapi arbejder vi med de mønstre, der er opstået mellem jer, og hvordan I kommunikerer, når det er svært. Oplever du i stedet efterveer af en relation, der er slut – lavt selvværd, vagtsomhed i nye relationer, eller en vedvarende tvivl på din egen dømmekraft – kan det være mere relevant at starte i individuel terapi, eventuelt med fokus på traumebearbejdning, hvis oplevelserne ligger længere tilbage og stadig påvirker dig.
Hvis det, du har læst her, i stedet handler om en oplevelse af at tvivle på din egen dømmekraft efter en relation præget af kontrol og devaluering, kan du læse mere om den side af emnet i artiklen “Når du tvivler på din egen dømmekraft”.
Hos psykisk vold kan du læse mere om, hvordan jeg arbejder med den type problemstillinger, og hvordan et forløb typisk ser ud. Er du i tvivl om, hvad der er relevant for din situation, er du velkommen til at kontakte Pia for en uforpligtende samtale.
Kontakt Pia Lintrup – Psykoterapeut, Parterapeut og Coach
Fredensborg
Helsingørsvej 7, 3480 Fredensborg
Hillerød
Hansensvej 16 A, 3400 Hillerød
Telefon: 26 80 58 24
Mail: coach@pialintrup.dk