ID Lifecoaching

ID Lifecoaching er en dybere form for coaching, også kaldet praktisk psykologi, som omhandler alle områder af livet. Med ID Lifecoaching handler det om at:

  • Finde indre sande svar
  • Opdage nye muligheder
  • Udvikle glemte evner og uudnyttet energi
  • Fremelske de mest livsbekræftende sider frem i det enkelte menneske.

I en session bruger coachen meget tid på at sikre sig, at klienten har sig selv med og at udviklingen og forandringen er i overensstemmelse med klientens ønsker og behov. Det gør coachen ved at sørge for at klienten løbende mærker efter i kroppen. På den måde udelukkes det, at det hele kun foregår i hovedet.

Dette betyder, at oplevelsen af sig selv og de nye forandringer bliver mere ægte og føles rigtige, ligesom det også sikrer at et coaching- og udviklingsforløb bliver holdbart.

Mange klienter oplever, at selvom man har opsøgt ID Lifecoachen pga. ét særligt problem, så går man ofte derfra med en endnu større forståelse af sig selv som menneske og dermed mulighed for også at løse andre problemer/udfordringer.

Hvordan?

ID Lifecoaching er først og fremmest baseret på samtaler. Den første samtale kan, afhængigt af temaet, have karakter af et indledende møde. Her vil der være mulighed for en gensidig forventningsafstemning. Coachen vil spørge ind til og lytte til klientens problematikker og løbende vurdere og informere om den hjælp, der kan gives.

Uanset om, man kommer som enkeltperson, som par, barn/ung, firma, vil samtalen altid foregå med udgangspunkt i:

  • Konkrete ønske(r)/mål.
  • Konkrete og bevidste problem(er).
  • I en følelse – f.eks. en tilstand af ubehag, irritation, frustration, angst m.m.

Og alt andet, der kun kan forklares med klientens egne ord.

I korte træk bliver der afklaret, hvad der er på færde? Hvad er ønsket eller hvad er problemet? Hvad er det der er svært? Hvilke forhindringer og årsager ligger egentlig til grund. Hvad skal der arbejdes med og hvad skal resultatet gerne være?

Anvendelse af meditations- og yogaøvelser bruges efter behov og temperament.